Forside

 Vi ses den 29. -30. august 2025.

Velkommen til Birgittadage i Maribo.


Der er mennesker, der har betydning i mange århundreder efter deres død.
Sådan er det med Birgitta af Vadstena, eller den Hellige Birgitta, for hun er kåret som helgen i den katolske kirke. Birgitta modtog i 1300-tallet mange åbenbaringer fra Gud. I en af dem fik hun besked om at grundlægge en ny klosterorden. Hun fik minutiøse beskrivelser af, hvordan klostrene skulle bygges og indrettes.

Et af disse klosterbyggerier gjorde den lille landsby Skimminge til en købstad med navnet Maribo, hvilket betyder Marias bolig. Et andet kloster blev bygget i Mariager, Marias ager. 


I Maribo går vi dagligt rundt i ruinerne af det, der var engang omkring kirken, som nu er blevet til stiftets domkirke. Her er smukt nede ved søen og lukker man øjnene kan man måske visualisere, at her var engang mange mennesker travlt beskæftiget med at dyrke jorden, fiske i søen og fragte varer op ad Hunseåen til Bandholm.


I to dage om året holder den katolske og folkekirken i Maribo sammen arrangementer, der på en eller anden måde har med Birgitta at gøre. Vi inviterer til at udforske den tid, som var hendes, vi taler om, hvordan hun kan inspirere mennesker i dag.

Vi håber, der er noget i programmet, som kan friste til at deltage og tilbringe et par timer eller dage i
Birgittas fodspor.


Velkommen!



Anne Birgitte Reiter, Domprovst,

Fmd. for Birgittafestivalforeningen


 

SAMSKABELSESPROJEKTET



Det hele begynder med et kæmpe

samskabelsesprojekt ........


Noget om Birgittaskuespillet....

VI SØGER FRIVILLIGE 


Birgitta Festivalen har brug for mange hænder og gode ideer.

Vi har brug for dig - har du lyst til at være med?


Klik på nedestående link og læs mere om hvordan du bliver frivillig.

VI SØGER SPONSORER


Benyt muligheden for at være med til at fejre den hellige Birgitta i Maribo.

Klosterkirken og ruinområdet vil summe af aktiviteter, foredrag, koncerter, madoplevelser og mange andre markeringer. Derudover også aktiviteter på torvet og handelsgaderne omkring torvet.

 

Til gennemførelse af et sådant arrangement er der brug for sponsorer.

Har du en virksomhed eller vil du som privatperson give et bidrag til Birgitta Festivalen?

Så klik på nedestående link og læs mere om hvordan du kan blive sponsor.