Papkassekloster

Papkassekloster 


 

I ugen op til Birgittafestivalen er det planen, at en del af Birgittaklosteret skal genopføres – i pap!

Den franske kunstner Olivier Grossetête har gjort det til sit speciale at designe og udføre meget store byggerier i papkasser og gaffatape, som samles med hjælp fra mange mennesker. Det har han tidligere gjort i Skanderborg og Vordingborg.

 

De ældste klasser i byens skoler, virksomheder og alle andre interesserede inviteres til at komme og være med til workshops, hvor det praktiske arbejde forenes med glæden ved fælles værk, som vil give et billede af det, der var en gang. Dog kun for en kort stund, for pappet kan kun holde en uge, så må det væk igen. Men under festivalens tre dage håber vi meget, at det kan lykkes at give et visuelt indtryk af, hvordan klosteret engang har fyldt i landskabet.


Det er Museum Lolland-Falster, som står bag idéen til papkasseklosteret. Museet afholder ”historiens dag” som en del af festivalen.

Papkassekloster i Skanderborg 

Papkassekloster i Vordingborg 

Birgitta T-shirt.

Kan købes hos:

Turistbureauet, Ledam, City-mode og Tøjeksperten (herre-modellen) til 199,- kr.